Brug af emojis i tekster

Fremstår du personlig eller useriøs, når du bruger emojis?

Læsetid: 3 min.

Emoji eller ej. Et valg du sandsynligvis har stået med flere gange. Jeg oplever, at mange er i tvivl om, hvordan emojis skal bruges professionelt. Du får her nogle hurtige råd til, hvordan du kan gribe din beslutning an. 

Er du mest af alt nysgerrig på, hvordan det er med tegnsætningen, når du bruger emojis i din tekst – så scroll ned til afsnit 2. Bonusinfo: Jeg har talt med Dansk Sprognævn. 

Emojis er kommet for at blive – også på arbejdspladsen og i dialogen med kunder. Giver de mening at bruge professionelt? I høj grad ja. Emojis kan tit sige mere end ord og angiver en bestemt tone og bidrager til at styrke relationen mellem afsenderen og modtageren – noget der er vigtigt i både B2C- og B2B-sammenhæng.

Der er situationer, hvor du bør undlade at bruge emojis. Kort fortalt skal du overveje 3 ting: 

1. Overvej dette inden du sætter din emoji

1: Situationen 

Er det første gang, du henvender dig til din modtager? Så vil jeg som udgangspunkt fraråde, at du bruger emojis i din mail eller besked. Når I har skrevet sammen et par gange, kan du ud fra dialogen vurdere, om det er tid til, at I skal rykke relationen en grad op med en emoji. Har I også talt sammen i tlf. eller sågar mødt hinanden in real life, er der endnu mere grund til at overveje, om teksten skal krydres med emojis. 

2: Målgruppen

Selvom der hersker en god stemning mellem dig og din modtager, gør du klogt i at overveje, om modtageren måske hellere vil være fri. Virker vedkommende formel i sit sprog? Er vedkommende af den yngre eller ældre generation? Ligesom du ville overveje, om du skal bruge ‘Kære’ eller ‘Hej’ så overvej, om brugen af emojis er passende til din modtager. 

Hvis du er i tvivl, så er mit råd: Lad vær.  

3: Valg af emoji

Den klassiske smiley-emoji forstår de fleste, og den kan virke meget positivt på din modtager. Mere atypiske emojis kan være med til at give dit brand et unikt særpræg, men det kræver, at du har en veldefineret målgruppe. Hvorfor? Humor og ironi kan variere meget fra person til person, så det er farligt at kaste om dig med emojis som 😉 eller 🤣, medmindre du har et grundlag for at vurdere, at det taler til din målgruppe. 

Undgå at gøre din blinkesmiley til en sur smiley: Vidste du, at det kan være en fordel at bruge de klassiske tegn som ;),:),:-D frem for at indsætte selve emoji-symbolerne 😉 🙂 😀 ? Du kan nemlig ikke altid være sikker på, at den emoji du ser, er den samme, som din bruger ser. Det har noget at gøre med modtagerens tekniske platform, browser etc. 

2. Hvordan er det lige med tegnsætningen? 

Eva Skafte Jensen, som er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, fortæller, at Dansk Sprognævn endnu ikke har fastsat nogle regler for brugen af emojis, men der er nogle klare tendenser. Vi kørte en kort Q&A:

  • Skal der være mellemrum/intet mellemrum, før man sætter den pågældende emoji? 

“Vi ser en klar tendens med, at der indsættes et mellemrum inden emoji’en. Det giver god mening at sætte et mellemrum, så det ikke kommer til at stå så tæt på det sidste ord i sætningen, at de bliver blandet sammen.”

  • Hvad sker der så efter emoji’en? 

“Typisk ses det, at der sættes et mellemrum efter emoji’en, og at det efterfølgende ord starter med stort forbogstav.”

  • Skal der være punkttum før/efter emoji’en? 

“Emoji’en erstatter som oftest punktum. Hvor der for nogle år siden var en tendens til både at have emoji og punktum som afslutning, er den nye tendens, at man simpelthen erstatter punktum med emoji’en.” 

Som Eva forklarer er der altså nogle tendenser, men ikke klare regler for, hvordan du indsætter dine emojis i teksten. Om du sætter mellemrum eller ej så husk altid at være konsistent.

Jeg vil meget gerne høre, hvordan du bruger emojis professionelt, så vi skaber erfaringer sammen. Skriv en kommentar nedenfor, på opslaget på LinkedIn eller send mig en besked hvis du har noget på hjertet ift. dette emne.

Du er også velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev, som giver dig flere tips til at persontilpasse dit indhold.

Skriv dig op til JNSN Kommunikations nyhedsbrev her

Personalization_2

Personligt indhold er (fortsat) vejen frem

Læsetid: 3 min.

Personalization” bliver det primære parameter til at skabe marketingsucces inden for de kommende fem år.

Det påstår i hvert fald denne analyse fra juni 2019. Og jeg tror på den. Personalization bunder ikke i en ny disciplin og så alligevel…Jeg håber, du vil læse videre. Gerne til bunden. Måske du finder inspiration. Måske du bliver mindet om, hvad der er vigtigt at fokusere på i din kommunikation.

Vin på gamle flasker?

Du har sikkert hørt det før: Du skal snakke til brugeren. Målrette dit indhold. På den front har det i mange år været en vigtig disciplin at skabe persontilpasset indhold.

Hvad er personalization?

Dybest set handler personalization om at skræddersy et produkt eller en ydelse til en veldefineret målgruppe og det enkelte individ. Inden for marketing afspejler begrebet den intelligente brug af data til at skabe relevante og unikke kundeoplevelser.

Mere konkret handler det om at præsentere indhold, hvor målgruppen er og følge med den enkelte før, under og efter køb, f.eks. ved at foreslå den enkelte nye køb på baggrund af tidligere købshistorik. Hele brugerrejsen og alt indhold skal tænkes ind.

Så fik vi definitionerne på plads.

Hvad er så nyt?

I dag er persontilpasset indhold ikke bare en god ide, men det forventes også af forbrugere, at det indhold, de præsenteres for, er relevant. Og det skal gå stærkt. Nutidens forbruger – måske du kan nikke genkendende – er nemlig utålmodig, impulsiv og altid på jagt efter at få behovet opfyldt.

Og det er ikke nok at være de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Du skal også sørge for at give dit indhold og brand “personlighed”, for forbrugere leder efter autentiske produkter og oplevelser, som giver dem mulighed for at udtrykke deres status og personlighed.

Virksomheder stilles til ansvar for, hvordan de producerer deres produkter, og hvordan de behandler deres medarbejdere og omgivelser i øvrigt.

Dit Why og How har aldrig været vigtigere.

Din målgruppe forventer altså persontilpasset og relevant indhold

Dit indhold skal med andre ord vække de rigtige følelser hos målgruppen og persontilpasses, således at du taler ind i din målgruppens behov, drømme og forestillinger om, hvem de er. Det skal vise forståelse og give målgruppen fornemmelsen af, at du kan levere et produkt eller en ydelse, som understøtter den enkeltes ønske om at fremstå moderne, intelligent eller bæredygtig osv. 

For at ramme de rigtige følelser hos din målgruppe skal du turde være personlig og transparent og bruge konkrete billeder i dit sprog. Jeg oplever tit, særligt i B2B-sammenhæng, at virksomheder er bange for at tale ned til målgruppen ved at bruge “simple” og meget konkrete ord. Resultatet kan blive, at man simpelthen mister målgruppens interesse, fordi indholdet er for uforståeligt eller tørt.

Man kan sagtens kombinere konkret (billed)sprog med faglige termer – det behøver ikke være enten eller.

Dit brand og indhold skal vække de rigtige følelser

Før du kaster dig over persontilpasning af dit indhold har du i bedste fald også fastsat en “personlighed” for dit brand. Det kan lyde fjollet, men ved at tænke på din virksomhed som en type “person”, som har værdier, holdninger og en bestemt adfærd (og agere derefter!) får du langt nemmere ved at skabe en relation til din målgruppe. Det handler altså om dit mindset.

Mennesker personliggør virksomheder i den forstand, at vi tillægger virksomheder værdier og hensigter. Vi ved godt, at du som virksomhed først og fremmest er i verden for at tjene penge, men vi forventer altså, at du byder på langt mere end det.

Ved at bruge følelser til at vurdere, hvad vi synes om den pågældende virksomhed, lagres virksomhedskendskabet meget bedre. De rigtige “følelser” om din virksomhed kan i sidste ende resultere i, at målgruppen vælger at købe fra dig frem for dine konkurrenter.

Hvad nu?

Der er flere veje til og strategier for at gøre dit brand og indhold mere personligt. Dem vil jeg meget gerne fortælle dig om igennem kommende indlæg.

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af dette så følg med herinde på bloggen.

Du er også velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev, som giver dig tips til at persontilpasse dit indhold. Så er du HELT sikker på at kunne følge med.

Skriv dig op til JNSN Kommunikations nyhedsbrev her

Vil du helst bare i gang nu med at gøre dit brand eller indhold mere personligt? Savner du sparring eller hjælp til dette?

Book en uforpligtende samtale nedenunder eller ring til mig på +45 40629878.

PROFILBILLEDE

Kilder til indlæg

Hvad mener kunderne om jeres virksomhed – tør du spørge dem?

Ved at inddrage og stille jeres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere de rigtige spørgsmål kan du blive klogere på, hvad der fungerer ift. jeres brand, og hvilke knapper der skal justeres på.

Her er 3 spørgsmål, du kan stille dine målgrupper, som hurtigt giver dig inspiration til, hvor der skal sættes ind. Jo flere målrettede spørgsmål jo bedre, men disse kan give jer et godt udgangspunkt.

Du kan som sagt bruge spørgsmålene på både kunder, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere, alt efter hvor I ønsker at opnå mere viden. For eksemplets skyld tager jeg udgangspunkt i målgruppen ‘kunder’ (nuværende som tidligere):

Stil jeres kunder følgende spørgsmål:

1) Hvis min virksomhed var en person, hvilke tre tillægsord ville du så sætte på mig? 

Dét at betragte virksomheden som en person kan gøre det nemmere for folk at danne sig konkrete billeder af jer. Den interviewede svarer f.eks., at han eller hun ser jer som “innovativ, detaljeorienteret og serviceminded.”

2) Du siger, at virksomheden er innovativ, detaljeorienteret og serviceminded. Kan du fortælle, hvordan dette kommer til udtryk?

Her kommer der f.eks. et svar fra den interviewede om, at I er servicemindede, fordi I er gode til at følge hurtigt op på forespørgsler og får løst udfordringer med det samme. Ved at få den interviewede til at konkretisere sine valgte tillægsord får du konkrete billeder på den adfærd, som virker for jeres virksomhed. Kan I gøre mere af det? Kan I kommunikere denne adfærd på sociale medier/via andre kanaler?

3) Nu har du fortalt, hvad vi er, men hvad er vi IKKE, når du sammenligner med konkurrenter? Sæt tre tillægsord på. 

Denne kan være svær for både dig samt den interviewede. Min oplevelse er dog, at der typisk kommer input til udtryk, som kan bruges. Det er her, du kan få super gode input til, hvad I bør ændre på/kan gøre mere af. Kan du komme i dialog med tidligere kunder, kan du få endnu flere input på denne. Husk at spørge den interviewede, om det betyder noget for kunden, at denne ikke ser jer som f.eks. struktureret. Er det frusterende, eller sætter vedkommende faktisk pris på, at I af den grund er mere fleksible?

Hvem skal foretage interviewet af jeres kunder?

Det kan være givtigt at bruge en interviewer udefra til at stille dine kunder m.fl. spørgsmål om virksomheden. Når jeg f.eks. snakker med mine kunders målgrupper, er jeg kun interesseret i at få ‘den fulde sandhed’ frem, således vi har det helt rigtige udgangspunkt at bygge kommunikationen på. Det kan være, du føler, du selv er i stand til at forholde dig objektivt til de svar, der måtte komme tilbage (også de negative), men overvej om det er hensigtsmæssigt og vil give det bedste resultat.

Læs også mit tidligere indlæg om, hvordan I sørger for at sætte handlinger bag jeres vigtigste tillægsord

Sommeraktivitet – forbered dig på efterårets indhold

Stille stunder på arbejdet? Udnyt at der er mere ro på og forbered dig på efterårets kommunikationsaktiviteter.

Midt i bunken af e-mails og opgaver, der kommer flyvende fra højre og venstre, kan det være svært at finde tid til at dykke ned i resultaterne af jeres kommunikationsaktiviteter. Med følgende 3 hurtige øvelser til at lave jeres “hitlister” får du inspiration til, hvordan I skal justere jeres kommunikationsaktiviteter i efteråret.

Hitliste 1) Opslag på sociale medier 

Undersøg hvilke tre opslag på jeres respektive sociale medier der henholdsvis har klaret sig bedst og dårligst (f.eks. set på engagement – likes, kommentarer, delinger lagt sammen). Hvilke fællestræk går igen i opslagene, som kan forklare, at de ligger i top eller bund? Overvej f.eks. tidspunktet opslagene blev postet, tonen i opslagene (humoristisk, personligt, faktuelt) og selve indholdet (billede vs. video vs. link).

Hvad kom du frem til, og kan du med fordel kopiere de fungerende fællestræk til efterårets opslag?

Husk at lave øvelsen for alle jeres sociale medier. Lav evt. også øvelsen for jeres nyhedsbreve.

Hitliste 2) Trafikkilder

Har I opsat mål og værdier i Google Analytics, har du sikkert godt styr på, hvilke trafikkilder og sider der fører til jeres ønskede konverteringer. Er I ikke nået så langt/ikke har “fancy” tracking-systemer så undersøg f.eks., hvilke trafikkilder (LinkedIn, Facebook, Google Adwords…) der fører til flest besøg på jeres hjemmeside og den gennemsnitlige besøgstid afledt af den givne trafikkilde.

Hold det op imod jeres opslag på sociale medier. Er det opslagene med størst engagement, der fører til besøg på hjemmesiden?

Giver resultaterne anledning til at fravælge fokus på nogle kilder/intensivere aktiviteter på andre kilder?

Hitliste 3) ANNONCER

Er Google Adwords én af de kanaler, der fører til besøg på jeres hjemmeside? Undersøg hvilke annoncer der performer bedst, og hvor meget I betaler for dem. 

Ved at lave ovenstående 3 øvelser på hitlister får du et godt udgangspunkt for at overveje jeres tiltag i efteråret. Print evt. billederne ud og brug dem til at skabe et overblik til dig selv/kollegerne/chefen. 

Jeg ejer en virksomhed…

…lyder altså bare mere overbevisende, end “virksomheden ejes af mig.”

Som virksomhed kæmper I om at få opmærksomheden, og så skal jeres målgrupper hurtigt kunne opfange, hvad jeres budskab er. Derfor skal du kommunikere så klart som muligt. En måde at gøre dette på er at skrive mere aktivt end passivt. Jeg uddyber hvorfor og hvordan nedenfor.

Sammenlign sætningerne:

1. Virksomhedens outsourcing af arbejdskraft besværliggøres af den nye lov.

2. Den nye lov besværliggør virksomhedens outsourcing af arbejdskraft.

Hvis du har det ligesom mig, synes du bedst om sætning 2, selvom sætningerne i bund og grund leverer samme budskab. Forskellen er, hvordan verbet/udsagnsordet “besværliggøre” bruges i sætningerne. I sætning 2 er der fokus på den genstand, som handler. I dette tilfælde er det “den nye lov”, som “besværliggør virksomhedens outsourcing…” I sætning 1 er der derimod fokus på “virksomhedens outsourcing af arbejdskraft,” som må finde sig i, at der bliver gjort noget ved den – altså outsourcingen, som “besværliggøres af…” Af samme grund kalder man også aktiv for handlemåden, da der er nogen eller noget, som handler, og passiv for lidemåden, da nogen eller noget bliver udsat for et eller andet. Kan du se forskellen? Det kan i sætning 1 desuden virke som om, at man ønsker at fjerne opmærksomheden fra “den nye lov.” Det er et af effekterne, når man skriver passivt, idet aktøren skjules. Du kan i øvrigt kende passiv-formen på, at der er sat et -s på verbet (besværliggøres), eller at der er omskrevet med blive (blive besværliggjort).

For at skrive mere aktivt skal du med andre ord i højere grad fremhæve, hvem eller hvad det er, der gør noget, og hvad denne person eller genstand gør. Lad os slutte af med flere eksempler på henholdsvis den passive og aktive skrivemåde:

Passiv: Møblerne produceres af Virksomhed A.

Aktiv: Virksomhed A producerer møblerne.

Passiv: Der arbejdes ud fra vores virksomhedsværdier: Kvalitet, Ærlighed & Service.

Aktiv: Vi arbejder ud fra vores virksomhedsværdier: Kvalitet, Ærlighed & Service.

Passiv: Virksomhedens fokus på innovation vises af det grafiske design.

Aktiv: Det grafiske design viser virksomhedens fokus på innovation.

Det er vigtigt at sige, at passiv kan være god i andre sammenhænge. I dag hylder vi dog for den aktive skrivemåde. Hov, jeg mener: “Jeg vajer dog i dag flaget for den aktive skrivemåde.”

Vejen til et troværdigt brand – corporate journalism

Troværdighed. Et så uendeligt begreb at det hurtigt mister sin betydning, når virksomheder slynger det ud: “Én af vores værdier er ‘Troværdighed’.” Ja, det lyder flot.

Hvorom alting er, er det dét, virksomheder i lang tid har skullet og stadig skal stræbe efter. Nogle er af den holdning, at troværdighed er den vigtigste katalysator for en virksomheds succes (DKFs Tænketank Kommunikation 2019 Autentisk og Troværdigt 2010; http://www.konceptmarketing.dk /2016/05/18/ny-undersogelse-trovaerdighed-er-vigtigere-end-kvalitet/m.fl.).

Indlæggets fokus: Integration af journalistik i virksomheder

Dette indlæg omhandler corporate journalism (nogle kalder det også brand journalism), som er en strategi, virksomheder kan implementere for at styrke troværdigheden af deres brand. Begrebet kan groft defineres som ‘integrationen af journalistiske principper og metoder i virksomhedens kommunikation’ (Kounalakis, Banks, and Daus Beyond Spin. The Power of Strategic Journalism 1999). Det er ikke revolutionerende nyt, at journalistikken er at finde i virksomheder; folk med en journalistik baggrund er f.eks. i årevis blevet ansat i kommunikationsafdelingen. Dog ønsker jeg at vaje flaget for kombinationen af de to discipliner som en større helhed i virksomheden.

Troværdigt = kedeligt, nej

Jeg skrev for flere år siden mit speciale om begrebet (https://www.amazon. com/Corporate-Journalism-discussion-journalism-communication-using/dp/3846547298). Inspirationen hertil kom i forbindelse med, at jeg kombinerede min cand.ling.merc. med en tillægsuddannelse i journalistik. Udfordringen med at kommunikere en virksomheds brand troværdigt, uden at gøre virksomheden uinteressant og ukonkurrencedygtig, fangede mig. Mine erfaringer siden hen har kun bekræftet mig i, at troværdigt indhold er afgørende i kommunikationen over for en virksomheds målgrupper OG ligeså vigtigt, at det troværdige sagtens kan leveres kreativt, appetitligt og netop så interessant, at den går ind hos de relevante målgrupper.

Et eksempel på indlæggets aktualitet er f.eks. at Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i dag netop underviser i corporate journalism. Det var mig bekendt ikke tilfældet, da jeg skrev mit speciale (http://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/corporate-journalism), og jeg har siden hen spottet flere specialer poppe op på området og f.eks. denne bog, som står næst på min læseliste: https://www.saxo.com/dk/brand-journalism_andy-bull_ epub_9781136185984. Flere større nutidige værker har jeg dog ikke kunnet snuse mig frem til. Anybody?

Journalistik, but why?

Hvorfor hælde mod journalistikkens principper som virksomhed? Jo, fordi grundpillen i journalistikken netop er at kommunikere situationer etc. så objektivt og troværdigt som muligt (Kounalakis, Banks, and Daus Beyond Spin,  The Power of Strategic Journalism 1999, 147). Der findes sikkert mange eksempler på, hvor journalistikken fejler i dette øjemed, men det er et andet indlæg. Virksomhedens udgangspunkt er at give sine målgrupper en så positiv association med sit brand, at disse vælger denne som arbejdsplads, leverandør og samarbejdspartner frem for en anden virksomhed. Hvordan får man dét mål til at harmonere med troværdighed?

Journalistiske principper anvendt i en virksomhedskontekst: Sandhed, balance, relevans og aktualitet

Hovedtanken bag corporate journalism er iflg. forfatterne af Beyond Spin (tilsyneladende de første til at introducere begrebet: https://magnostic. wordpress.com/2009/05/06/corporate-journalism-when-marketing-and-media-collide/ m.fl.) at se virksomheden som en nyhedsorganisation, hvor direktøren er redaktionschef, den kommunikationsansvarlige er den daglige redaktør, kommunikationsmedarbejdere er journalister, mens medarbejdere udgør såvel læsere som kilder. Så det handler ikke blot om at bruge journalistikken som et skriveværktøj, men i høj grad også som et strategisk valg, hvor virksomheden integrerer journalistikken i sin helhed for i sidste ende at opbygge et troværdigt brand (http://iff.dk/publikationer/magasinet-scenario/2003/fo-52003/fremtidsorientering-52003/corporate-journalism/; Kounalakis, Banks, and Daus Beyond Spin 1999). Der er altså nogle helt overordnede ting, der skal være på plads i organisationen, før kommunikatørerne kan give los på det praktiske niveau. Med denne betragtning på plads hvordan skal virksomhedskommunikationen så bygge kommunikationen op?

Typiske journalistiske principper kan refereres til som Sandhed, Balance, Relevans og Aktualitet, som journalister følger for at skabe troværdigheden af en historie (andre begreber bruges også, men betydningen er overvejende den samme af principperne: PEJ 2006-2011, Kramhøft Journalistik med omtanke2000, Tverskov Sådan gør journalister 2009).

Lad os prøve at sætte disse i en virksomheds kontekst:

Sandhed

Det siger sig selv. Dét der kommunikeres, om vi snakker en journalistisk artikel, hjemmesidetekst, nyhedsbrev o.lign. skal fremstå fejlfrit og faktuelt korrekt. Lad vær at kommunikere, at jeres produkter er baseret på den nyeste teknologi, hvis det faktisk ikke er en prioritetet hos virksomheden. Kommunikér hellere i konkret forstand hvilke teknologier, jeres produkter er baseret på. Sammenlign jeres produkter med konkurrenters og find ud af, om jeres produkter adskiller sig ved at være nemmere at håndtere frem for f.eks. smarte i design. Det er også en del af at være troværdig.

På det skriftlige plan findes der generelle gode strategier for at fremstå mere troværdig. En af de vigtige er at kommunikere mere aktivt. Sammenlign sætningen “Vi besluttede at…” (aktiv) med “Det blev besluttet at…” (passiv),  “Virksomheden anvender ingen skadelige stoffer…“(aktiv) med “Ingen skadelige stoffer anvendes…”(passiv)…Passiv er god i nogle sammenhænge, men passive sætninger er efter min mening stadig alt for dominerende i kommunikationen fra særligt visse offentlige instanser. Snork.

Jeg kan anbefale bøgerne ‘Tverskov Sådan gør journalister 2009 og ‘Roy Peter Clark Skriveredskaber 2008 for flere råd på det mere praktiske plan. Jeg kan heller ikke afvise, at der kommer et indlæg herom senere 🙂

Balance

For at skabe et troværdigt billede af events og forhold skal journalister sikre sig, at historien er balanceret på den måde, “at artiklen skaber et realistisk billede af de forhold, det beskriver, og ikke er enøjet og misvisende.” (Kramhøft, 2000, 34).

Virkeligheden er relativ, og journalister, som alle andre, kan ikke forfølge dette i absolut forstand. Ikke desto mindre er det vigtigt at høre flere parter, også i virksomheden, således billedet bliver så troværdigt som muligt. Det kan godt være, at I ser virksomheden som værende ærlig, kreativ og den bedste inden for sit område, men hvis det ikke er den generelle holdning blandt medarbejdere og kunder, kan der hurtigt danne sig et mismatch mellem opfattelserne af virksomheden – og så har vi utroværdigheden, og jo det går altså ud over salget.

Teori på corporate journalism har tidligere gået på, at der generelt er mangel på anvendelse af kilder i den interne kommunikation (Fisher The Craft of Corporate Journalism 2009 m.fl.). Det kan der være flere årsager til. Min vurdering er, at der i dag trods alt er langt større fokus på at give medarbejdere talerøret. Hvis de ikke får taletid internt, er der dog jo mange andre måder i dag at få budskabet ud. Corporate journalism snakker for at inddrage direktionen, ledere og medarbejdere fra alle afdelinger og i nogle tilfælde også eksterne kilder. Sidstnævnte tænker jeg er begrænset, da det ift. produktion af såvel internt som eksternt materiale giver mening at anvende folk internt som kilder, idet disse må antages at have den største viden om virksomhedens forretning etc. Det sagt bør inddragelse af eksterne kilder afgjort stadig være et fokus. Et fagligt indlæg af en ekstern ekspert der kommunikerer branchespecifikt indhold til det interne nyhedsbrev kan være med til at inspirere medarbejdere i deres arbejde. Til det eksterne nyhedsbrev eller bloggen kan den eksterne ekspert være med til at oplyse kunderne om et emne af deres interesse, som dernæst bidrager til, at kunden styrker sin positive association af din virksomhed.

Indspark fra kunder giver i det hele taget en mere balanceret forståelse af forretningen. Det er bl.a. derfor, det er vigtigt at engagere virksomhedens brugere på sociale medier. Kombineret med data fra forbrugeradfærd på hjemmesiden etc. gør det dig i stand til at målrette jeres kommunikation i langt højere grad.

Relevans

Det bringer mig til det tredje princip. Troværdighed i såvel en journalistisk som virksomhedsmæssig kontekst handler i høj grad om at producere relevant indhold. Det skal ikke udelukkende være indhold, som ledelsen synes, f.eks. medarbejdere har brug for af info, men der skal også, hvis ikke mere, være fokus på medarbejderes vidensbehov. Hvis du kun beretter om, hvad der sker på selve forretningssiden, men glemmer supportfunktionerne, så giver det hurtigt et ensidigt billede af virksomheden og dermed et utroværdigt billede. Det giver i øvrigt hurtigt også følelsen af, at man som supportfunktion er irrelevant.

Ift. kundedelen så skru ned for ‘happy-talken’ og de flotte og igen uendelige tillægsord og smukke fraser såsom ‘den bedste’, ‘førende teknologi’,  hvis det bare bliver ved ordet. Fair nok hvis I virkelig er den bedste, men pointen er, at I skal understøtte dette og vise, hvordan og hvorfor I er det frem for bare at sige I er det. Sagt anderledes, ‘Show, don’t tell’. Data, referencer, visualitet er god i denne sammenhæng.

Hvis jeres virksomhed sælger babyudstyr til kunder, som vægter kvaliteten og sikkerheden ved legetøj særligt højt, er det det der skal fremhæves i kommunikationen, frem for om det er også er pænt, billigt etc. Relevant viden for netop jeres kunder som gør, at de bedst muligt kan træffe den rigtige købsbeslutning.

Aktualitet

Sidst men ikke mindst skal kommunikationen være aktuel. Folk er vant til at få adgang til og få serveret information omgående, og det er selvfølgelig også et vigtigt fokus i virksomheden. Troværdighed opnås altid bedst, hvis nyheden kommer fra hestens egen mund. Medarbejdere har ift. deres motivation brug for at føle sig som det vigtigste for virksomheden. Hvis de læser om, at virksomheden har ansat en ny direktør igennem pressen, før de internt er blevet informeret herom, vil det skade forestillingen om, at man kan stole på, hvad der kommer fra ledelsen. Det samme gælder for kunder. Har jeres virksomhed opdaget en fejl i en produktserie, så sørg for at formidle dette hurtigst muligt via virksomhedens sociale platforme, før medierne alligevel gør en historie ud af det.

I denne forbindelse er det vigtigt at have klare processer forinden ift. hvem der skal indover produktionen og leveringen af nyheden og hvilke kanaler nyheden skal breakes igennem. For mange overvejelser på vejen forsinker processen.

Hvad så nu?

Hvad end din funktion er, kan du jo starte med at overveje, hvorvidt din arbejdsplads eller virksomhed prioriterer og integrerer de nævnte journalistiske principper. Måske I er supergode til at levere konkretiseret indhold (Sandhed), men hvor det halter med at inddrage flere parter i kommunikationen (Balance)? Måske I er gode til at formidle jeres nyheder, så snart disse opstår (Aktualitet), men sender indhold ud uden at tænke på den dybere relevans heraf? (Relevans). Overvejelserne af de enkelte principper kan være en start på vejen til at vurdere om, og hvor der evt. skal sættes ind.

Der findes masser af værktøjer til, hvordan kommunikative udfordringer skal gribes an i mere konkret forstand, herunder bl.a. i tidligere nævnte bøger; også her kan journalistikken være behjælpelig. F.eks. findes der teori om, hvordan du interviewer kilder mest optimalt, således du får alle relevante fakta frem. Det kan kun være behjælpelig for dig, der har til at opgave at få det bedste ud af dine virksomhedskilder for derigennem at bidrage til en mere troværdig kommunikation i virksomheden.

Hvad er din erfaring med at skabe troværdighed i virksomheder?