Strategisk storytelling

It’s not what you say; it’s how you say it.

Sådan lyder et citat fra en eller anden amerikansk film. Du har måske hørt det før. I hvert fald omfavner citatet meget godt, hvad storytelling går ud på.

Hvad er storytelling?

Storytelling handler om at bruge historiefortælling til at videregive ét eller flere budskaber. Storytelling er faktisk noget, du oplever hver dag, og noget du selv udfører. Måske ringer din gode ven eller veninde for at fortælle om noget, der er sket på vedkommendes arbejde. Du får fortalt en historie, som vækker en følelse i dig, f.eks. empati eller vrede. Det er storytelling.

Undersøgelser viser, at historier, som vækker bestemte følelser, er med til at opmuntre til handling. I denne sammenhæng sender du måske en besked til din ven eller veninde efter jeres samtale for at vise, at du har lyttet og er der for vedkommende. 

Idet storytelling kan føre til, at folk handler på en bestemt måde, er disciplinen et meget interessant og brugbart strategisk redskab i virksomheder. 

Hvad er storytelling i virksomheder?

Du har uden tvivl en række budskaber om din virksomhed, produkt eller ydelse, som du ønsker at virksomhedens målgrupper skal kende til. Lad os f.eks. sige at du har en værdi i din virksomhed, som er ‘innovativ’. Du vil gerne kommunikere til medarbejdere eller kunder, at det er en vigtig værdi for virksomheden. Her vælger du sikkert at fremhæve værdien på virksomhedens hjemmeside med tekst eller noget visuelt. Det er fint nok, men langt fra nok. Værdien skal ud og leve og bruges aktivt, for at den virkelig indprenter sig hos din målgruppe. Her kan du bruge storytelling til at bygge fortællinger op omkring din værdi, men også alle andre budskaber.

Historier er lettere at huske end fakta og anden form for almindelig information. Når vi hører eller læser en god fortælling fra din virksomhed, er der en god sandsynlighed for, at den popper op i hukommelsen, når vi står og mangler et givent produkt eller service. Storytelling hjælper med andre ord folk til at føle noget og gør dem mere modtagelige i forhold til at købe netop dit produkt eller din ydelse.

Hvordan gør jeg min storytelling strategisk?

Det kan være svært at finde ideer til virksomhedens fortællinger, hvis du ikke har en klar retning. Noget som storytellingen peger op i mod. Derfor skal du starte med at klarlægge virksomhedens DNA, værdier og målgruppe. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  1. Hvad er kendetegnende for din virksomhed? Hvad er jeres DNA?  
  2. Hvilken målgruppe har du?

Koblingen mellem svarene på de to spørgsmål er rigtig interessant og danner det fundament, som du bygger din storytelling på.

Dét der gør din storytelling strategisk og værdiskabende for din virksomhed. 

Se hvordan jeg hjælper med at skabe strategisk storytelling i din virksomhed: Tekstforfatning, rådgivning og workshops.

Skal jeg skabe spændende fortællinger om din virksomhed? Kontakt mig i dag.

PROFILBILLEDE

JEG HAR BL.A. LØST OPGAVER FOR:

Referencer - JNSN Kommunikation