Strategisk storytelling

Derfor skal du bruge storytelling i din forretning

Det er lettere for folk at huske historier end tørre fakta såsom medarbejderantal, hvornår virksomheden blev stiftet o.lign. 

Når vi husker en positiv fortælling om din virksomhed, er vi mere tilbøjelige til at bakke op om virksomheden. Det kan være en lille opbakning i form af et like eller en kommentar på dit indhold på sociale medier eller – bedst af alt – et køb af dit produkt eller din ydelse. 

Få dit budskab ud at leve

Sammenlign disse 2 eksempler på en beskrivelse af en butik i et magasin. 

  1. Butikken ligger på Nygade i København. Den tilbyder mange produkter, f.eks. tasker, trøjer og bukser. Butikken er åben fra kl. 09:30 til 16:00 i hverdagene og fra kl. 10:00-17:00 i weekenden. 
  2. Brostenene, de aflange glasvinduer og lilla hyacinter lokker folk hen til butikken. Så snart man træder ind af den store blå dør, mødes man af italienske tegl på væg og gulv. Tasker i mange forskellige farver kæmper om opmærksomheden. 

De fleste finder eksempel 2 mest spændende. Det kan sagtens være relevant også at nævne beliggenhed og åbningstider i en given fortælling, men det bør flettes ind i storytellingen eller fremgå uden for fortællingen, f.eks. i en faktaboks. 

Hvordan gør du din storytelling strategisk?

Storytelling udgøres af forskellige fortælleteknikker, f.eks. teknikken som vist ovenfor, der giver en beskrivelse, der gør, at modtageren føler, han eller hun selv er til stede. 

Se også mit indlæg som beskriver, hvordan emojis kan være med til at skabe en unik storytelling

Hvordan gør du storytellingen strategisk, så den skaber værdi for din forretning? 

Du har uden tvivl nogle budskaber, du gerne vil have ud til dine målgrupper. Det kan være nogle USP’er om dine produkter, dine virksomhedsværdier eller lignende. Hvis du vil lykkes med din storytelling, skal du være helt skarp på, hvad dine unikke værdier er. Værdierne for din virksomhed og produkter og ydelser. Det er det, som storytellingen skal tage afsæt i. 

Læs mere om, hvordan du finder frem til virksomhedens værdier i dette indlæg

Hvordan bruger I storytelling i din virksomhed? 

Skal jeg hjælpe dig med at skabe mere storytelling i din virksomhed? Ring til mig på +45 40629878 eller kontakt mig nedenfor.

PROFILBILLEDE

Brug af emojis i tekster

Fremstår du personlig eller useriøs, når du bruger emojis?

Læsetid: 3 min.

Emoji eller ej. Et valg du sandsynligvis har stået med flere gange. Jeg oplever, at mange er i tvivl om, hvordan emojis skal bruges professionelt. Du får her nogle hurtige råd til, hvordan du kan gribe din beslutning an. 

Er du mest af alt nysgerrig på, hvordan det er med tegnsætningen, når du bruger emojis i din tekst – så scroll ned til afsnit 2. Bonusinfo: Jeg har talt med Dansk Sprognævn. 

Emojis er kommet for at blive – også på arbejdspladsen og i dialogen med kunder. Giver de mening at bruge professionelt? I høj grad ja. Emojis kan tit sige mere end ord og angiver en bestemt tone og bidrager til at styrke relationen mellem afsenderen og modtageren – noget der er vigtigt i både B2C- og B2B-sammenhæng.

Der er situationer, hvor du bør undlade at bruge emojis. Kort fortalt skal du overveje 3 ting: 

1. Overvej dette inden du sætter din emoji

1: Situationen 

Er det første gang, du henvender dig til din modtager? Så vil jeg som udgangspunkt fraråde, at du bruger emojis i din mail eller besked. Når I har skrevet sammen et par gange, kan du ud fra dialogen vurdere, om det er tid til, at I skal rykke relationen en grad op med en emoji. Har I også talt sammen i tlf. eller sågar mødt hinanden in real life, er der endnu mere grund til at overveje, om teksten skal krydres med emojis. 

2: Målgruppen

Selvom der hersker en god stemning mellem dig og din modtager, gør du klogt i at overveje, om modtageren måske hellere vil være fri. Virker vedkommende formel i sit sprog? Er vedkommende af den yngre eller ældre generation? Ligesom du ville overveje, om du skal bruge ‘Kære’ eller ‘Hej’ så overvej, om brugen af emojis er passende til din modtager. 

Hvis du er i tvivl, så er mit råd: Lad vær.  

3: Valg af emoji

Den klassiske smiley-emoji forstår de fleste, og den kan virke meget positivt på din modtager. Mere atypiske emojis kan være med til at give dit brand et unikt særpræg, men det kræver, at du har en veldefineret målgruppe. Hvorfor? Humor og ironi kan variere meget fra person til person, så det er farligt at kaste om dig med emojis som 😉 eller 🤣, medmindre du har et grundlag for at vurdere, at det taler til din målgruppe. 

Undgå at gøre din blinkesmiley til en sur smiley: Vidste du, at det kan være en fordel at bruge de klassiske tegn som ;),:),:-D frem for at indsætte selve emoji-symbolerne 😉 🙂 😀 ? Du kan nemlig ikke altid være sikker på, at den emoji du ser, er den samme, som din bruger ser. Det har noget at gøre med modtagerens tekniske platform, browser etc. 

2. Hvordan er det lige med tegnsætningen? 

Eva Skafte Jensen, som er seniorforsker ved Dansk Sprognævn, fortæller, at Dansk Sprognævn endnu ikke har fastsat nogle regler for brugen af emojis, men der er nogle klare tendenser. Vi kørte en kort Q&A:

  • Skal der være mellemrum/intet mellemrum, før man sætter den pågældende emoji? 

“Vi ser en klar tendens med, at der indsættes et mellemrum inden emoji’en. Det giver god mening at sætte et mellemrum, så det ikke kommer til at stå så tæt på det sidste ord i sætningen, at de bliver blandet sammen.”

  • Hvad sker der så efter emoji’en? 

“Typisk ses det, at der sættes et mellemrum efter emoji’en, og at det efterfølgende ord starter med stort forbogstav.”

  • Skal der være punkttum før/efter emoji’en? 

“Emoji’en erstatter som oftest punktum. Hvor der for nogle år siden var en tendens til både at have emoji og punktum som afslutning, er den nye tendens, at man simpelthen erstatter punktum med emoji’en.” 

Som Eva forklarer er der altså nogle tendenser, men ikke klare regler for, hvordan du indsætter dine emojis i teksten. Om du sætter mellemrum eller ej så husk altid at være konsistent.

Jeg vil meget gerne høre, hvordan du bruger emojis professionelt, så vi skaber erfaringer sammen. Skriv en kommentar nedenfor, på opslaget på LinkedIn eller send mig en besked hvis du har noget på hjertet ift. dette emne.

Du er også velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev, som giver dig flere tips til at persontilpasse dit indhold.

Skriv dig op til JNSN Kommunikations nyhedsbrev her

Personalization_2

Personligt indhold er (fortsat) vejen frem

Læsetid: 3 min.

Personalization” bliver det primære parameter til at skabe marketingsucces inden for de kommende fem år.

Det påstår i hvert fald denne analyse fra juni 2019. Og jeg tror på den. Personalization bunder ikke i en ny disciplin og så alligevel…Jeg håber, du vil læse videre. Gerne til bunden. Måske du finder inspiration. Måske du bliver mindet om, hvad der er vigtigt at fokusere på i din kommunikation.

Vin på gamle flasker?

Du har sikkert hørt det før: Du skal snakke til brugeren. Målrette dit indhold. På den front har det i mange år været en vigtig disciplin at skabe persontilpasset indhold.

Hvad er personalization?

Dybest set handler personalization om at skræddersy et produkt eller en ydelse til en veldefineret målgruppe og det enkelte individ. Inden for marketing afspejler begrebet den intelligente brug af data til at skabe relevante og unikke kundeoplevelser.

Mere konkret handler det om at præsentere indhold, hvor målgruppen er og følge med den enkelte før, under og efter køb, f.eks. ved at foreslå den enkelte nye køb på baggrund af tidligere købshistorik. Hele brugerrejsen og alt indhold skal tænkes ind.

Så fik vi definitionerne på plads.

Hvad er så nyt?

I dag er persontilpasset indhold ikke bare en god ide, men det forventes også af forbrugere, at det indhold, de præsenteres for, er relevant. Og det skal gå stærkt. Nutidens forbruger – måske du kan nikke genkendende – er nemlig utålmodig, impulsiv og altid på jagt efter at få behovet opfyldt.

Og det er ikke nok at være de rigtige steder på de rigtige tidspunkter. Du skal også sørge for at give dit indhold og brand “personlighed”, for forbrugere leder efter autentiske produkter og oplevelser, som giver dem mulighed for at udtrykke deres status og personlighed.

Virksomheder stilles til ansvar for, hvordan de producerer deres produkter, og hvordan de behandler deres medarbejdere og omgivelser i øvrigt.

Dit Why og How har aldrig været vigtigere.

Din målgruppe forventer altså persontilpasset og relevant indhold

Dit indhold skal med andre ord vække de rigtige følelser hos målgruppen og persontilpasses, således at du taler ind i din målgruppens behov, drømme og forestillinger om, hvem de er. Det skal vise forståelse og give målgruppen fornemmelsen af, at du kan levere et produkt eller en ydelse, som understøtter den enkeltes ønske om at fremstå moderne, intelligent eller bæredygtig osv. 

For at ramme de rigtige følelser hos din målgruppe skal du turde være personlig og transparent og bruge konkrete billeder i dit sprog. Jeg oplever tit, særligt i B2B-sammenhæng, at virksomheder er bange for at tale ned til målgruppen ved at bruge “simple” og meget konkrete ord. Resultatet kan blive, at man simpelthen mister målgruppens interesse, fordi indholdet er for uforståeligt eller tørt.

Man kan sagtens kombinere konkret (billed)sprog med faglige termer – det behøver ikke være enten eller.

Dit brand og indhold skal vække de rigtige følelser

Før du kaster dig over persontilpasning af dit indhold har du i bedste fald også fastsat en “personlighed” for dit brand. Det kan lyde fjollet, men ved at tænke på din virksomhed som en type “person”, som har værdier, holdninger og en bestemt adfærd (og agere derefter!) får du langt nemmere ved at skabe en relation til din målgruppe. Det handler altså om dit mindset.

Mennesker personliggør virksomheder i den forstand, at vi tillægger virksomheder værdier og hensigter. Vi ved godt, at du som virksomhed først og fremmest er i verden for at tjene penge, men vi forventer altså, at du byder på langt mere end det.

Ved at bruge følelser til at vurdere, hvad vi synes om den pågældende virksomhed, lagres virksomhedskendskabet meget bedre. De rigtige “følelser” om din virksomhed kan i sidste ende resultere i, at målgruppen vælger at købe fra dig frem for dine konkurrenter.

Hvad nu?

Der er flere veje til og strategier for at gøre dit brand og indhold mere personligt. Dem vil jeg meget gerne fortælle dig om igennem kommende indlæg.

Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af dette så følg med herinde på bloggen.

Du er også velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev, som giver dig tips til at persontilpasse dit indhold. Så er du HELT sikker på at kunne følge med.

Skriv dig op til JNSN Kommunikations nyhedsbrev her

Vil du helst bare i gang nu med at gøre dit brand eller indhold mere personligt? Savner du sparring eller hjælp til dette?

Book en uforpligtende samtale nedenunder eller ring til mig på +45 40629878.

PROFILBILLEDE

Kilder til indlæg

Er du Pepsi Max-typen? Når storytelling fungerer…

Jeg arbejdede for nylig med en storytelling-opgave for en kunde. Opgaven gik ud på at skabe en spændende og relevant fortælling, som tiltaler målgruppen og bidrager til, at denne falder for netop virksomhedens produkt. Frem for konkurrenternes alternativer…

Det fik mig til at tænke på, hvilke fortællinger og deraf brands jeg selv er faldet for pladask for. Hvad eller hvem er du faldet for?

Rimelig trofast, men også lidt utro

Der er jo f.eks. min foretrukne sodavand, Pepsi Max. Hvorfor er det så vigtigt, at jeg drikker den frem for andre sodavand? Smagen er god, men kunne jeg mon udpege den i en blindtest?

Skal jeg udfordre mig selv lidt mere på, hvad grunden mon er, så synes jeg jo nok, at Pepsi Light alligevel er lidt for tøset, og Pepsi er lidt for usund og drenget. Pepsi Max er sådan lidt in-between og passer godt til den ‘independent woman’ jeg er. Sød, men ikke alt for sød. Stærk, men ikke alt for maskulin. Hvordan har jeg fået den opfattelse? Sikkert igennem reklamer (jeg er den dårligste til at huske reklamer, men er ikke i tvivl om, at jeg bliver påvirket af dem) og de fortællinger, som samfundet og min omgangskreds videregiver til mig.

Til jer der har oplevet mig drikke Coca-Cola Zero og øvrige mange alternativer til sukkerlignende forkælelse, så jo jo ryger det ned. Men det bliver aldrig det samme som Max…

Trofast all-the-way

Hvor jeg godt kan være min Pepsi Max utro fra tid til anden, er jeg tværtimod trofast, når det kommer til min computer og mobil: Apple-bruger all-the-way. Dét til trods for, at jeg er flere smadrede iPhones og utallige bandeord igennem. Men Apples produkter er jo bare lækre, moderne og in – ligesom mig, ikke;) Og så ignorerer jeg helt og aldeles, at min kærestes Huawei-telefon jo også objektivt set ser ret lækker ud, virker ret holdbar og har nogle lækre features. For ikke at nævne MEGET billigere sammenlignet med iPhone.

Hvilket produkt sværger du til, og hvorfor?

Skal jeg hjælpe jer med at sætte den gode fortælling på jeres forretning, så I får trofaste kunder, som spejler sig i jeres produkt eller service? Kontakt mig i dag og lad os tale nærmere om jeres behov. 

Hvad mener kunderne om jeres virksomhed – tør du spørge dem?

Ved at inddrage og stille jeres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere de rigtige spørgsmål kan du blive klogere på, hvad der fungerer ift. jeres brand, og hvilke knapper der skal justeres på.

Her er 3 spørgsmål, du kan stille dine målgrupper, som hurtigt giver dig inspiration til, hvor der skal sættes ind. Jo flere målrettede spørgsmål jo bedre, men disse kan give jer et godt udgangspunkt.

Du kan som sagt bruge spørgsmålene på både kunder, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere, alt efter hvor I ønsker at opnå mere viden. For eksemplets skyld tager jeg udgangspunkt i målgruppen ‘kunder’ (nuværende som tidligere):

Stil jeres kunder følgende spørgsmål:

1) Hvis min virksomhed var en person, hvilke tre tillægsord ville du så sætte på mig? 

Dét at betragte virksomheden som en person kan gøre det nemmere for folk at danne sig konkrete billeder af jer. Den interviewede svarer f.eks., at han eller hun ser jer som “innovativ, detaljeorienteret og serviceminded.”

2) Du siger, at virksomheden er innovativ, detaljeorienteret og serviceminded. Kan du fortælle, hvordan dette kommer til udtryk?

Her kommer der f.eks. et svar fra den interviewede om, at I er servicemindede, fordi I er gode til at følge hurtigt op på forespørgsler og får løst udfordringer med det samme. Ved at få den interviewede til at konkretisere sine valgte tillægsord får du konkrete billeder på den adfærd, som virker for jeres virksomhed. Kan I gøre mere af det? Kan I kommunikere denne adfærd på sociale medier/via andre kanaler?

3) Nu har du fortalt, hvad vi er, men hvad er vi IKKE, når du sammenligner med konkurrenter? Sæt tre tillægsord på. 

Denne kan være svær for både dig samt den interviewede. Min oplevelse er dog, at der typisk kommer input til udtryk, som kan bruges. Det er her, du kan få super gode input til, hvad I bør ændre på/kan gøre mere af. Kan du komme i dialog med tidligere kunder, kan du få endnu flere input på denne. Husk at spørge den interviewede, om det betyder noget for kunden, at denne ikke ser jer som f.eks. struktureret. Er det frusterende, eller sætter vedkommende faktisk pris på, at I af den grund er mere fleksible?

Hvem skal foretage interviewet af jeres kunder?

Det kan være givtigt at bruge en interviewer udefra til at stille dine kunder m.fl. spørgsmål om virksomheden. Når jeg f.eks. snakker med mine kunders målgrupper, er jeg kun interesseret i at få ‘den fulde sandhed’ frem, således vi har det helt rigtige udgangspunkt at bygge kommunikationen på. Det kan være, du føler, du selv er i stand til at forholde dig objektivt til de svar, der måtte komme tilbage (også de negative), men overvej om det er hensigtsmæssigt og vil give det bedste resultat.

Læs også mit tidligere indlæg om, hvordan I sørger for at sætte handlinger bag jeres vigtigste tillægsord

Sommeraktivitet – forbered dig på efterårets indhold

Stille stunder på arbejdet? Udnyt at der er mere ro på og forbered dig på efterårets kommunikationsaktiviteter.

Midt i bunken af e-mails og opgaver, der kommer flyvende fra højre og venstre, kan det være svært at finde tid til at dykke ned i resultaterne af jeres kommunikationsaktiviteter. Med følgende 3 hurtige øvelser til at lave jeres “hitlister” får du inspiration til, hvordan I skal justere jeres kommunikationsaktiviteter i efteråret.

Hitliste 1) Opslag på sociale medier 

Undersøg hvilke tre opslag på jeres respektive sociale medier der henholdsvis har klaret sig bedst og dårligst (f.eks. set på engagement – likes, kommentarer, delinger lagt sammen). Hvilke fællestræk går igen i opslagene, som kan forklare, at de ligger i top eller bund? Overvej f.eks. tidspunktet opslagene blev postet, tonen i opslagene (humoristisk, personligt, faktuelt) og selve indholdet (billede vs. video vs. link).

Hvad kom du frem til, og kan du med fordel kopiere de fungerende fællestræk til efterårets opslag?

Husk at lave øvelsen for alle jeres sociale medier. Lav evt. også øvelsen for jeres nyhedsbreve.

Hitliste 2) Trafikkilder

Har I opsat mål og værdier i Google Analytics, har du sikkert godt styr på, hvilke trafikkilder og sider der fører til jeres ønskede konverteringer. Er I ikke nået så langt/ikke har “fancy” tracking-systemer så undersøg f.eks., hvilke trafikkilder (LinkedIn, Facebook, Google Adwords…) der fører til flest besøg på jeres hjemmeside og den gennemsnitlige besøgstid afledt af den givne trafikkilde.

Hold det op imod jeres opslag på sociale medier. Er det opslagene med størst engagement, der fører til besøg på hjemmesiden?

Giver resultaterne anledning til at fravælge fokus på nogle kilder/intensivere aktiviteter på andre kilder?

Hitliste 3) ANNONCER

Er Google Adwords én af de kanaler, der fører til besøg på jeres hjemmeside? Undersøg hvilke annoncer der performer bedst, og hvor meget I betaler for dem. 

Ved at lave ovenstående 3 øvelser på hitlister får du et godt udgangspunkt for at overveje jeres tiltag i efteråret. Print evt. billederne ud og brug dem til at skabe et overblik til dig selv/kollegerne/chefen. 

Corporate/employer/product branding…bliver du også rundtosset?

Hvad tænker du, når du hører termen ‘Branding’? Måske du er lidt forvirret og med god grund, da jeg i hvert fald oplever varierende brug af termen. Måske du kommer til at tænke på termer som corporate branding, employer branding eller product branding. Netop de tre termer (som jeg hyppigst skelner mellem) vil jeg prøve at sætte i en sammenhæng:

1) Corporate branding

Lad os sige at I sælger IT-løsninger til andre virksomheder. Corporate branding er den profil, I (i den perfekte verden) starter med at fastsætte. I går konkret i gang med analysefasen – laver måske nogle medarbejder- og kundeinterviews, tjekker jeres data i Google Analytics, undersøger generelle tendenser for telefoni på markedet… I gør alt dette for at finde ud af, hvad der kendetegner jeres virksomhed/produkter i forhold til konkurrenter. Denne samlede viden bruger I til at skabe et overblik over, hvordan virksomheden bør brande sig i overordnet forstand. I finder ud af, at I adskiller jer ved at være

  • ‘et skridt foran’, fordi I er hurtige til at opgradere til nye teknologier
  • bæredygtige i forhold til den måde, I skiller jer af med hardware, der har fejl
  • fagligt dygtige i forhold til jeres forståelse af kunders behov.

Disse karaktertræk skal indtænkes over for alle jeres målgrupper. En målgruppe er f.eks. nuværende samt potentielle nye medarbejdere:

2) Employer branding

I går nu et skridt videre og ser på brandet over for medarbejdere. De skal forstå og kunne se selv sig i den overordnede branding. Hvordan skaber I interne rammer, der understøtter, at ‘I er et skridt foran’ og viser dette udadtil f.eks. igennem sociale medier? Ligesom der er forskel på mennesker, er der forskel på medarbejdere, så hvordan skal kommunikationsmedarbejderen vs. programmøren integrere ‘et skridt foran’, bæredygtighed og faglighed?

Dette får I skitseret ned og opsat nogle rammer for.

3) Product branding

Nu til produkterne som jeres medarbejdere jo er med til at skabe. Hvilke teknologier skal bruges i hvilke løsninger? Hvordan sikrer I fokus på bæredygtighed fra valg af leverandører til udvikling af løsning etc.? Hvordan sikrer I, at produkterne afspejler jeres kunders behov?

Mere og mere får I sat praktik bag de ord, som virksomheden skal associeres med hos jeres målgrupper.

Samme fortælling binder brandingfaserne

Det gennemgik jeg meget forsimplet. Der ligger selvfølgelig mange delfaser i de forskellige fokusområder, ligesom der findes yderligere målgrupper (ud over medarbejdere og kunder), som kræver unikke strategier. Min pointe er, at al jeres branding skal tage afsæt i den samme fortælling, hvis I med tiden skal skabe et stærkt brand. Det er vigtigt at have den interne forståelse og praktik med, for at verdenen udenfor oplever det samme. Den røde tråd er key.

Og tilbage til at I i den perfekte verden starter med at fastsætte jeres ‘corporate profil’, før I dykker længere ned. Ja, det vil være super, hvis I gjorde. Men nogle gange skaber man af tidsmæssige og økonomiske årsager sin visuelle identitet og laver ny hjemmeside, før man har helt styr på markedsforholdene. For bare at komme i gang. Nogle gange koncentrerer man sig om brandingen over for en specifik kundemålgruppe, før man har helt styr på den overordnede profil. Det kan der være flere årsager til. Det gode er, at I altid kan bruge jeres erfaringer til at tage jeres brand op på ny.

Sådan lever du jeres værdier

I har lavet jeres analyse og er nu nået frem til, hvilke “ord” I ønsker, jeres kunder forbinder virksomheden med. Ord som udmærker jer blandt konkurrenter. Lad os kalde disse jeres værdier. Men hvordan sikrer du, at I går fra ord til konkrete handlinger, så I netop skaber forbindelsen mellem værdierne og virksomheden?

Gør det til en øvelse at drøfte hvad der ligger i de forskellige værdier, og hvordan I synliggør disse endnu mere.

Nysgerrig, Hjælpsom, Kærlig in action

Lad os tage et eksempel: En virksomhed er nået frem til, at det giver strategisk mening at slå sig på værdierne: Nysgerrig, Hjælpsom, Kærlig.

En meget forsimplet måde at visualisere værdierne på ses nedenfor. Denne er eksternt rettet, men det er jo mindst ligeså vigtigt at indtænke værdierne internt. Det kan du enten lave separat eller lave sammen med det eksterne fokus.

Måderne, hvorpå I lever værdierne, kan inddeles endnu mere. F.eks. kan disse inddeles i hhv. Kommunikation (hvordan taler vi), Handlinger (hvad gør vi konkret), Fysisk miljø (hvordan ser vores virksomhed ud) mm. Når I har brainstormet jer frem til/skitseret, hvordan I lever værdierne, så skal det selvfølgelig være synligt for alle medarbejdere, så de hjælper med at implementere de forskellige handlinger i dagligdagen.

Hvordan lever I jeres værdier?

LinkedIn-virksomhedsside: 3 facts

Har I en virksomhedsside på LinkedIn? Her er 3 ting, du måske ikke var klar over: 

1) Like jeres virksomhedsopslag som dig selv

Som administrator af jeres virksomhedsside skal du være opmærksom på følgende: Liker, kommenterer eller deler du en update fra selve virksomhedssiden via den bærbare, vil det altid være på vegne af virksomheden. Hvis du ønsker at engagere dig med indholdet personligt, har du 2 muligheder: 1) Find updaten på din LinkedIn-startside og engager dig med opslaget her. 2) Kan du ikke finde updaten på startsiden? Gå til virksomhedssiden fra din mobil. Så agerer du personligt. Logisk? Ikke så meget, men sådan har LinkedIn nu engang valgt, at det skal fungere. 

like-som-virksomhed

2) Tilpas opslag med eget valg af billede og tekst

Laver du et link i dit opslag, finder LinkedIn et billede fra dit link, som det vurderer passer ind. Men det er ikke altid, billedet er lige godt. Fortvivl ej. Du kan indsætte dit eget foretrukne billede til at understøtte opslaget og linket. LinkedIn indsætter også tekst fra linket; det kan du også selv tilpasse. 

like-og-deling

3) Få jeres virksomhed frem i søgningen

I redigeringssektionen på jeres virksomhedsside har du mulighed for at tilføje virksomhedens specialer. Udover at det fortæller, hvad jeres virksomhed beskæftiger sig med,  fungerer ordene som søgeord, som hjælper jeres virksomhed med at blive fundet frem i søgninger.

specialer

Jeg har mange andre fif til jeres virksomhedsside på LinkedIn. Har du et spørgsmål (om I har en virksomhedsside eller ej), så stil det nedenfor. Så skal jeg forsøge at hjælpe dig efter bedste evne.

Jeg ejer en virksomhed…

…lyder altså bare mere overbevisende, end “virksomheden ejes af mig.”

Som virksomhed kæmper I om at få opmærksomheden, og så skal jeres målgrupper hurtigt kunne opfange, hvad jeres budskab er. Derfor skal du kommunikere så klart som muligt. En måde at gøre dette på er at skrive mere aktivt end passivt. Jeg uddyber hvorfor og hvordan nedenfor.

Sammenlign sætningerne:

1. Virksomhedens outsourcing af arbejdskraft besværliggøres af den nye lov.

2. Den nye lov besværliggør virksomhedens outsourcing af arbejdskraft.

Hvis du har det ligesom mig, synes du bedst om sætning 2, selvom sætningerne i bund og grund leverer samme budskab. Forskellen er, hvordan verbet/udsagnsordet “besværliggøre” bruges i sætningerne. I sætning 2 er der fokus på den genstand, som handler. I dette tilfælde er det “den nye lov”, som “besværliggør virksomhedens outsourcing…” I sætning 1 er der derimod fokus på “virksomhedens outsourcing af arbejdskraft,” som må finde sig i, at der bliver gjort noget ved den – altså outsourcingen, som “besværliggøres af…” Af samme grund kalder man også aktiv for handlemåden, da der er nogen eller noget, som handler, og passiv for lidemåden, da nogen eller noget bliver udsat for et eller andet. Kan du se forskellen? Det kan i sætning 1 desuden virke som om, at man ønsker at fjerne opmærksomheden fra “den nye lov.” Det er et af effekterne, når man skriver passivt, idet aktøren skjules. Du kan i øvrigt kende passiv-formen på, at der er sat et -s på verbet (besværliggøres), eller at der er omskrevet med blive (blive besværliggjort).

For at skrive mere aktivt skal du med andre ord i højere grad fremhæve, hvem eller hvad det er, der gør noget, og hvad denne person eller genstand gør. Lad os slutte af med flere eksempler på henholdsvis den passive og aktive skrivemåde:

Passiv: Møblerne produceres af Virksomhed A.

Aktiv: Virksomhed A producerer møblerne.

Passiv: Der arbejdes ud fra vores virksomhedsværdier: Kvalitet, Ærlighed & Service.

Aktiv: Vi arbejder ud fra vores virksomhedsværdier: Kvalitet, Ærlighed & Service.

Passiv: Virksomhedens fokus på innovation vises af det grafiske design.

Aktiv: Det grafiske design viser virksomhedens fokus på innovation.

Det er vigtigt at sige, at passiv kan være god i andre sammenhænge. I dag hylder vi dog for den aktive skrivemåde. Hov, jeg mener: “Jeg vajer dog i dag flaget for den aktive skrivemåde.”